KH stormer mod serie 2

Fodbold 24. september 2007 06:00

Roslev IK Koldby/Hørdum IF 1-7 Serie 3 FODBOLD: Koldby/Hørdums andethold stormer frem mod en historisk oprykning til fodboldens serie 2. Lørdag vandt de hvidblusede på udebane med hele 7-1 over Roslev, der inden kampen mod KH var ubesejret på hjemmebane i serie 3. Den statistik blev reelt ødelagt i første halvelg, som thyboerne vandt med hele 6-0. - Vi går efter oprykning. Som det kører i øjeblikket, har vi holdet til det, konstaterede KH-træneren Niels Søgaard efter kampen. Her bragte Peter Skaarup KH på 1-0, og han øgede også til 3-0, efter Roslev havde scoret i eget net til 2-0. Tom Klausen blev også dobbelt målscorer med målene til 4-0 og 6-0, og indimellem scorede Thomas Skaarup til 5-0. I anden halvleg øgede Nils Nilsson til 7-0, inden hjemmeholdet fik reduceret til slutresultatet 7-1. I kampen var der debut til Danny Skaarup. Med sejren øgede KH afstanden til Vorupør på tredjepladsen, så de hvidblusede nu med fire kampe tilbage har et forspring på otte point.lac [ Kampfakta: Roslev Stadion. Fodbold, serie 3: Roslev IK-Koldby/Hørdum IF 1-7 (0-6). 0-1 Peter Skaarup (4). 0-2 Selvmål (18). 0-3 Peter Skaarup (27). 0-4 Tom Klausen (29). 0-5 Thomas Skaarup (38). 0-6 Tom Klausen (42). 0-7 Nils Nilsson (60). 1-7 (85).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...