Khao lak

Er primært kendt som et sted for ustresset strandliv. Ligger ca. 70 km nord for Phukets lufthavn, man kan komme dertil med bus eller taxa. Området, som kaldes Khao Lak, er i virkeligheden en række strande, der strækker sig over ca. 20 km. Lige bag strandene ligger Hovedvej 4, hvor bygninger på begge sider af vejen udgør den egentlig by. Højsæson for turisme i Khao Lak er oktober til april. Fra Khao Lak er der flere udflugtsmuligheder – blandt andet til den lille øgruppe Koh Similan, kendt for farvestrålende koralrev. Khao Lak er specielt populær hos skandinaver, englændere og tyskere. Blandt andre Spies arrangerer rejser til Khao Lak.