Narkokriminalitet

Khat er Djiboutis svøbe

Djibouti, søndag Af Hanne Sørine Sørensen, Ritzaus udsendte medarbejder "Nogle gange, når jeg tygger khat, drømmer jeg om at være hoteldirektør. Jeg drømmer om at opføre store huse, drømmer om at udrette noget. Men når jeg vågner om morgenen, så er der ingenting". Receptionisten på hotellet i Djibouti på Afrikas Horn ved det godt. Når rusen efter at have tygget de euforiserende khat-blade er ovre, forsvinder de luftkasteller, han byggede dagen forinden, som dug for den hede sol. Alligevel bruger han og hovedparten af Djiboutis mandlige indbyggere op i mod 65 procent af deres løn på khat. Mange er dybt afhængige af stoffet, der hver dag over middag bringer virkeligheden på afstand og sætter stort set al aktivitet i stå. - Hvis der en dag ikke kommer friske khat-blade til landet, så bliver folk skøre. De skændes med deres koner og siger, at de vil skilles. Men når khat-flyene igen lander, bliver alle glade, siger han. Der er da også nærmest feststemning, da flyet med khat fra Dire Dawa i Etiopien ankommer til Djiboutis internationale lufthavn. Næppe har flyet sat landingshjulene i asfalten, før lastrummet nærmest bliver flået op, og henved 60 mand springer frem og tilbage i hurtigt tempo, mens de kaster hvide plastic-poser med khat-blade op på ladet af en ventende lastbil. Hele vejen fra lufthavnen ind til byen og inde i byen sidder tildækkede kvinder ved små boder klar til at modtage dagens forsyninger. Når de kommer, bundtes khat-bladene efter kvalitet under gennemvædede sække og tøjstykker, så bladene kan holde sig friske så længe som muligt. Få timer efter er gadebilledet markant forandret, når mænd i større eller mindre grupper med hver deres khat-bundt bevæger sig afsted til dagens absolutte højdepunkt: Flugten ind i drømmenes verden, hvor der ingen grænser er for, hvad man kan drive det til. Det skønnes, at Djiboutis mandlige indbyggere tygger sig gennem 20 ton khat-blade til en værdi af 250.000 dollar (1,9 millioner kr) - dagligt. Op imod 6000 mennesker er involveret i distributionen. - Khat ruinerer Djibouti, mens etiopiske bønder nu omlægger produktionen fra kaffe til khat, fordi det giver øjeblikkelig indkomst og ikke er så arbejdskrævende. Kaffen skal renses, tørres og kan først sælges efter et år. Khat kan og skal sælges samme dag, den bliver høstet, siger Danmarks konsul i Djibouti, Michel Izzo, der selv har ansat indvandrere fra Etiopien og Eritrea, fordi khat gør de djiboutiske arbejdere til en ustabil arbejdskraft. Oprindeligt var det franskmændene, der introducerede khat i Djibouti fra Yemen. - I kolonitiden brugte franskmændene khat for at passivisere modstanderne af kolonistyret. Det første, Djiboutis regering gjorde efter uafhængigheden, var at forbyde khat, men det viste sig hurtigt, at ministre og deres koner var at finde blandt de største importører af khat. I dag tygger næsten 100 procent af mændene i Djibouti khat. Og de begynder i en stadigt yngre alder. Selv kvinder er begyndt at tygge khat, siger Izzo. Forbruget påvirker det djiboutiske samfund negativt på mange måder. På det overordnede økonomiske plan nedsættes produktiviten, fordi folk kommer for sent på arbejde eller går tidligt, men også fordi deres helbred svækkes. Og kvinderne, der i forvejen er de hårdest arbejdende, skal kæmpe hårdere for at skaffe mad til børnene, fordi mændene bruger så stor en del af deres indkomst på khat. Hertil kommer familiemæssige problemer på grund af den impotens, khat-bladene kan forårsage. /ritzau/