Kia har airbag-problemer i USA

USA 29. september 2002 08:00

Kia har røde ører i USA, hvor flere modeller har problemer med sikkerheden. Flere ejere af den lille Rio har oplevet, at dens airbags ikke blev affyret ved alvorlige ulykker. Ifølge branchebladet "Motor-Magasinet" er en dræbt og 26 alvorligt kvæstet i ulykker hvor Rios luftpudesystem ikke fungerede som det skulle. Den lidt større sedan Sephia og firehjulstrækkeren Sportage har også stået for skud, fordi deres sikkerhedsseler sprang ud af fastgørelserne ved sammenstød. Så foreløbig har Kia i år indkaldt 189.000 amerikanske biler til kontrol og forbedring i år. Ifølge Kias danske talsmand Steffen Arnt er sikkerhedsproblemerne et rent USA-anliggende. De europæiske modeller er konstrueret anderledes end de amerikanske, siger han.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...