Lokalpolitik

Kickstart af byggeri i Østervrå

Kommunen sælger grunde stykvis og byggemodner, når den første grund er solgt.

Frode Thule Jensen (V) - færre restriktioner, tak.

Frode Thule Jensen (V) - færre restriktioner, tak.

Kommunen lægger nu op til en ny og mindre restriktiv lokalplan for Bakkevænget i Østervrå. Tidligere har der været krav om, at området skulle sælges som én storparcel. Det er ikke lykkedes, og efter et møde med borgerforeningen slækker kommunen på kravene om ensartet bebyggelse, samme farve på tag og mursten med mere. - Vi åbner op for mere varieret byggeri på energiklasse 2015-niveau, siger John Christensen (V), formand for plan- og miljøudvalget. Samtidig besluttede byrådet, at sælge de seks byggegrunde enkeltvis til 180.000 kr. pr. stk, og at byggemodningen af alle seks grunde foretages, når den første grund er solgt. Det vil koste kommunen 600.000 kr. Frode Thule Jensen (V) opfordrer til, at kommunen generelt kigger på, hvor meget det er nødvendigt at regulere byggeriet i det åbne land. - Vi er alle blevet mere individualiserede og åbne for, at naboen måske vil noget helt andet, siger han.