KIF afviser: Ny træner er ikke på plads

Torsdag middag har KIF Kolding København endnu ikke fået styr på Peter Bredsdorffs afløser, siger pressechef.

KIF afviser: Ny træner er ikke på plads

Rygterne siger, at KIF Kolding København er klar til at præsentere en ny cheftræner allerede fredag - kun fire dage efter at klubben officielt meddelte, at Peter Bredsdorff-Larsen var færdig på trænerposten.

Men ifølge KIF's egen pressechef, Thomas Christensen, er der torsdag endnu ikke skrevet kontrakt med en ny træner.

Spørgsmål: Er I klar til at præsentere en ny træner i morgen (fredag, red.)?

- Vi er i hvert fald klar til at fortælle, hvor langt vi er i processen.

Spørgsmål: Vil de sige, at I ikke nødvendigvis allerede har en ny træner i hus?

- Vi har ikke skrevet kontrakt med nogen endnu, siger Thomas Christensen.

Søndag kunne Jydske Vestkysten afsløre, at KIF-spillerne på et møde med klubledelsen havde udtrykt utilfredshed med Peter Bredsdorff-Larsen.

Og mandag kunne den tidligere assistenttræner for landsholdet selv meddele, at han var færdig i klubben.

KIF's direktør, Jens Boesen, har siden udtalt, at man vil blive klogere på klubbens træner-situation på et i forvejen skemalagt pressemøde i Korsør fredag klokken 11.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.