KIF Kolding lider videre og taber til Ribe-Esbjerg

KIF Koldings håndboldherrer tabte for fjerde gang i denne sæson, da holdet hjemme blev slået af Ribe-Esbjerg.

Kasper Irming forsøger sig med en afslutning, da KIF Kolding hjemme tabte til Ribe-Esbjerg i Herre Håndbold Ligaen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Kasper Irming forsøger sig med en afslutning, da KIF Kolding hjemme tabte til Ribe-Esbjerg i Herre Håndbold Ligaen. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

KIF Kolding har stadig umådeligt svært ved at vinde en håndboldkamp i Herre Håndbold Ligaen.

Efter at have afværget en truende konkurs har optimismen stadig ikke forplantet sig til succes og point på banen.

Lørdag tog KIF hjemme imod Ribe-Esbjerg, der mødte op med fem nederlag i træk i bagagen.

Alligevel lykkedes det ikke KIF Kolding at vinde opgøret, som blev tabt 20-24.

Dermed er KIF Kolding stadig blot noteret for en enkelt sejr i sæsonens første syv kampe.

Det rækker til en placering i den tunge ende som nummer 11 i ligaen med fire point.

KIF Kolding meddelte 21. september, at klubben havde afværget en konkursbegæring fra Håndbold Spiller Foreningen.

Parterne indgik en aftale, så klubben ikke skulle møde i skifteretten få dage senere.

Forinden havde KIF tabt til Sønderjyske, og efter at det lykkedes at afværge besøget i skifteretten har klubben spillet uafgjort mod Skanderborg og tabt til Nordsjælland Håndbold samt altså Ribe-Esbjerg.

Sejren var yderst kærkommen for gæsterne, der har skrabet fire point sammen i denne sæson og akkurat ligger over KIF i tabellen.

Tidligere lørdag vandt Skanderborg hjemme 33-22 over TMS Ringsted fra den tunge ende af ligaen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.