Kildeløbet får nu også maraton på menuen

Kristi himmelfartsdag afvikles det traditionelle løb i Frederikshavn for 42. gang

Kildeløbet afvikles for 42. gang i Frederikshavn, og nu bliver der også både halv og hel maraton på menuen.Arkivfoto: Peter Broen <i>Peter Broen</i>

Kildeløbet afvikles for 42. gang i Frederikshavn, og nu bliver der også både halv og hel maraton på menuen.Arkivfoto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Kildeløbet afvikles Kristi himmelfartsdag torsdag 9. maj for 42. gang i Frederikshavn, og i år byder et af Danmarks ældste og flotteste motionsløb også på både en halv og en hel maraton-distance.

- Desuden har vi valgt at flytte løbet til FFK hallen på Flade Engvej, så vi kan lave det meget mere børnevenligt og med flere aktiviteter for hele familien, så det bliver en familieudflugt, hvor hele familien deltager, siger Marianne Juul Rasmussen fra Frederikshavn Firmaidræts Klub.

- Den lange rute på omkring 21 kilometer skal løbes to gang af løberne på distancen til maraton, og der kommer løberne til at nyde den flotte natur i og omkring Frederikshavn, hvor der blandt andet skal løbes på Palmestranden, i Vandværksskoven og ned ad Flade Kirkevej, så hele havudsigten kan nydes fra Skagen til Sæby.

Marianne Juul Rasmussen forklarer, at den rute sikrer, at deltagerne stadig kommer i skoven, som har været udgangspunktet i mange år for løbet.

Til alle deltagerne er der medaljer, og til det største hold er der traditionelt en pokal.

Udover et gratis børneløb op til 10 år er der distancer på seks km og 10 km samt en halv og en hel maratondistance.

- Desuden vil der hele dagen være aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Her kan nævnes bueskydning, bordfodbold i menneskestørrelse, klatrevæg og QR løb, hvor man skal bruge sin smartphone og svare på spørgsmål.

Motion på cykel

Også for cykelmotionisterne har Frederikshavn Firmaidræts Klub en stribe arrangementer med Tour de Pedal.

Der cykles hver mandag og onsdag i hele maj samt hver mandag i juni, og de cykelglade motionister mødes i FFK-Centret på Flade Engvej i Frederikshavn.

Tempo og distancer er tilpasset, så enhver kan være med uanset alder og fysisk form.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.