Killingers blod kan blive nedbrudt

Når man parrer en british shorthair med en huskat, kan sammenstødet mellem blodtyperne medføre, at killingernes blod nedbrydes og at killingerne vil dø indenfor de første 1-2 levedøgn.

Når man parrer en british shorthair med en huskat, kan sammenstødet mellem blodtyperne medføre, at killingernes blod nedbrydes og at killingerne vil dø indenfor de første 1-2 levedøgn.

@Brød.9.uncial.Taz:?Jeg har en british shorthair hunkat på to år. Normalt kommer hun ud alene i min indhegnede gårdhave. Derfor har jeg ikke givet hende p-piller for at stoppe løbetiderne. Uheldigvis havde hun i sidste uge besøg af en fremmed hankat. Jeg hørte dem hyle og skrige og nåede lige at se en stor stribet huskat springe over rækværket. Nu er jeg bange for, at hun er parret og venter killinger. Jeg har hørt, at det kan give problemer ved fødslen, når man parrer en british shorthair med en huskat. Bliver hun syg? Hvad gør jeg? Venlig hilsen M.B @Brød.9.uncial.Taz:!De problemer ved fødslen, du snakker om, er ikke problemer eller sygdom, som vedrører hunkatten, såfremt hun ellers er sund og rask og færdigudviklet til at føde. Problemerne kan opstå for hendes killinger, hvis de to forældrekatte har forskellige blodtyper, lidt á la vores rhesus problematik, hvor moderen danner antistof mod fosterets blodtype. Hos mennesker opstår problemet ofte i forbindelse med 2.-3. graviditet. Men for kattens vedkommende kan det optræde fra allerførste drægtighed, da antistofferne allerede findes i moderens blod. Syndromet kaldes neonatal isoerytrolysis. Kattens blodtyper Katte kan opdeles i tre forskellige blodtyper: Blodtype A (med svagere antistoffer mod blodtype B). Blodtype B (95 pct. af katte med blodtype B har naturligt stærke antistoffer mod blodtype A). Blodtype AB (meget sjælden). Huskatte i Europa har normalt blodtype A. Men hos nogle racekatte (bl.a. british shorthair, hellig birma, devon rex, abyssinier m.fl.) udgør blodtype B en relativ stor andel af populationen. Når en hunkat af blodtype B parres med en hankat blodtype A, vil alle killingerne få blodtype A fra deres far, medmindre han er skjult AB. I moderens blodtype B findes kraftige antistoffer mod blodtype A. Så når killingerne fødes og begynder at drikke modermælk, optager de antistofferne mod deres egen blodtype. Det medfører at deres blod nedbrydes og ødelægges (hæmolyserer). Killingerne kan virke helt friske ved fødslen, men relativ hurtigt udvikler de anæmi og tisser mørk rødbrun urin. I milde tilfælde kan ses nekrose (nedbrydning) af halespidsen, men langt de fleste killinger vil dø indenfor de første 1-2 levedøgn, hvis man ikke griber ind. Killingerne må ikke få råmælk Den eneste chance, killingerne har, er at tage dem fra moderen de første to-tre dage, hvor hun overfører råmælk. Derefter kan de ikke mere optage råmælken og antistofferne. Efter de første tre dage burde det være relativt sikkert at lade dem die ved moderen. De første dage må man altså enten skille mor fra killinger, eller evt. dække hende til (svært!), så killingerne ikke kan die. Killingerne kan i den periode fodres med mælkeerstatning. Moderens mælk malkes ud og destrueres. Men husk at problemet opstår kun, hvis din hunkat er blodtype B. Hvis hun er blodtype A burde der ikke være problemer, fordi huskatte (hankatten) normalt også er blodtype A. Skynd dig at få testet din hankats blodtype ved dyrlægen. Hvis hun er A, kan du tage det helt roligt, hvis hun er B, kan du derefter udfra testresultatet beslutte, hvad du vil gøre. Hvis du ikke ønsker killinger senere, kan du også vælge at lade din hunkat sterilisere nu. Så fjernes fostrene samtidig, og du er over problemet. Pia Bisgaard, dyrlæge