Lokalpolitik

Kim Christiansen DF) lover bedring

Mødetider i Folketingets trafikudvalg levner bedre plads til byrådsarbejdet

Kim Christiansen (DF) lover, at han i fremtiden vil deltage mere aktivt i byrådsarbejdet. ARKIVFOTO

Kim Christiansen (DF) lover, at han i fremtiden vil deltage mere aktivt i byrådsarbejdet. ARKIVFOTO

- Selvfølgelig har det ikke været godt nok. Men fremover bliver det meget bedre. Vælgerne har givet mig mandat til både folketing og byråd. Og jeg vil gøre mit yderste for at varetage begge tillidshverv, lover Kim Christiansen (DF) fra Mariager. Byrådsmedlemmet og folketingsmedlemmet fra Dansk Folkeparti agter angiveligt at fastholde sit dobbeltmandat foreløbig byrådsperioden ud, selv om det i fjor kneb gevaldigt for Dansk Folkepartis lokale medlem at være to steder på samme tid. Det gik i udtalt grad ud over de lokalpolitiske opgaver som byrådsmøder. I hele 2007 udløste prioriteringen af Folketinget retsudvalg et gennemsnitligt fravær på 57 procent i byråd og udvalg for sundhed og omsorg. - Sammenfaldet mellem retsudvalgets møder torsdag eftermiddag og byrådsmøder torsdag aften gjorde det svært for mig at nå hjem i tide. Det problem får jeg ikke længere, idet trafikudvalget mødes allerede torsdag formiddag, lover Kim Christiansen. jesper.poulsen@nordjyske.dk Læs NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk