Kimi Räikkönen stopper i Formel 1 efter denne sæson

Den finske Formel 1-veteran Kimi Räikkönen stopper i sporten efter denne sæson.

Kimi Räikkönen stopper i Formel 1 efter denne sæson. Han har deltaget i 344 løb, hvilket er rekord.

Kimi Räikkönen stopper i Formel 1 efter denne sæson. Han har deltaget i 344 løb, hvilket er rekord.

KØBENHAVN:41-årige Kimi Räikkönen, der er tidligere verdensmester, stopper som Formel 1-kører efter denne sæson.

Det oplyser finnen på Instagram onsdag.

- Det er slut. Dette bliver min sidste sæson i Formel 1. Jeg tog beslutningen i vinter. Det er ikke en let beslutning, men efter sæsonen er det tid til at prøve nye ting, skriver Räikkönen.

- Selv om sæsonen stadig er i gang, vil jeg gerne takke min familie, alle mine hold, alle involveret i min karriere som racerkører og især alle jer fantastiske fans, der har heppet på mig hele vejen, fortsætter han.

Räikkönen vandt som Ferrari-kører i 2007 verdensmesterskabet.

Han debuterede i Formel 1 i 2001 og har med 344 løb rekorden for flest deltagelser i Formel 1. Det er blevet til 18 pole positions og 21 løbssejre undervejs og 103 pladser på podiet.

Seneste sejr kom som Ferrari-kører i 2018, hvor han også blev nummer tre i VM-stillingen.

Han har i Formel 1-sammenhæng repræsenteret Sauber, Ferrari, Lotus, McLaren og i de seneste tre sæsoner Alfa Romeo.

I 2010 og 2011 havde Räikkönen en pause fra Formel 1. Her kørte han i stedet rally og enkelte løb i den amerikanske Nascar-serie.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.