Kina fik løfte på forhånd om nej til tibetansk flag til fodbold

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S): Hvad er vigtigst - flag til fodbold eller udviklingshjælp?

En fodboldkamp mellem Grønland og Tibet er et af de emner, som tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) afhøres om i Tibetkommissionen torsdag.

En fodboldkamp mellem Grønland og Tibet er et af de emner, som tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) afhøres om i Tibetkommissionen torsdag.

FREDERIKSBERG:Igen og igen er kinesiske diplomater løbet Danmark på dørene med deres ønsker om, hvad der foregår på dansk jord.

Torsdag afhøres tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) om presset forud for en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet for næsten 20 år siden.

Det sker i Tibetkommissionen, som er i gang med at undersøge myndighedernes håndtering af kinesiske besøg - og herunder om politiets indgreb mod folks ret til at vifte med flag og give deres mening til kende.

I sagen om flagning ved fodboldkampen i 2001 bøjede Udenrigsministeriet sig. Det viser dokumenter, som er blevet fundet af kommissionen.

Over for meget insisterende kinesiske diplomater gav ministeriet et løfte om, at Danmark ikke ville give tilladelse til, at Tibets flag ville blive hejst - og det skete vel at mærke før, en ansøgning overhovedet var blevet afleveret i Justitsministeriet. Ministeriet er den myndighed, der tager stilling til, hvad der kan tillades.

Men Mogens Lykketoft, der i øvrigt møder op med coronafrisure og som forberedelse har gennemgået sin kalender, kan ikke huske de papirer om sagen, han blev præsenteret for dengang.

- Man skal gøre sig klart, hvor mange papirer en minister får i hånden hver dag. Det har ikke indprentet sig, siger han.

- Efter den kamp var blevet afholdt, havde jeg et ret humoristisk forhold til de stadige kinesiske henvendelser. Men de var symptomatiske for Kinas opførsel, siger Lykketoft.

- Man kan logisk set og juridisk set slet ikke kalde det en landskamp. Grønland er jo heller ikke et land. Men det er meget svært at se det anstødelige i, at holdene havde flag med, bemærker han.

Kinas pres blev begrundet med, at et dansk ja til at hejse flaget ville være et brud med den såkaldte et-Kina-politik - at det ville være en anerkendelse af Tibet som selvstændigt land.

Kommissionens spørgsmål om sportsbegivenheden får den erfarne politiker til at nævne et dilemma. For nogenlunde samtidigt lykkedes det for Danida at få Kinas tilladelse til at hjælpe organisationen Red Barnet med et projekt om efteruddannelse af skolelærere inde i Tibet.

- Det tror jeg faktisk var med til at levere en forbedring.

- Man kan godt spørge, hvad der er vigtigst: Om nogen kan få lov til at flage med tibetanske flag til en fodboldkamp, eller om Danmark kan komme ind i området og gøre lidt, siger Mogens Lykketoft.

I øvrigt hører det med til historien, at der ved fodboldkampen, som endte med grønlandsk sejr på 4-1, var masser af tibetflag hos tilskuerne.

Et internt notat fra Udenrigsministeriet afslører, at Kinas ambassade overvågede kampen. Ambassaden "oplyste at have videofilmet flagene og tilbød at sende optagelserne", står der i et referat af en ny henvendelse efter kampen.

Lykketoft spørges også til, at Danmark i hans tid som udenrigsminister afviste at give visum til Taiwans præsident, der forberedte et privat besøg i Danmark.

Afslaget var helt på linje med holdningen i andre EU-lande, forklarer han, der også kommer ind på situationen for Dalai Lama, tibetanernes religiøse overhoved.

- Kinas forhold til noget, der efter deres opfattelse anfægter ét-Kina politikken, har de håndhævet med en stigende aggressivitet frem til nu, siger Lykketoft.

Og presset er lykkedes:

- Der er ikke noget europæisk land, der mig bekendt vil modtage Dalai Lama på regeringsniveau. Det er beklageligt, kun USA vil tage imod ham, siger Lykketoft.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.