Kina

Kina og europæisk idéhistorie

Stefan Gaarsmand Jacobsen.

Stefan Gaarsmand Jacobsen.

FORSKNING:En ny ph.d.- afhandling fra Aarhus Universitet argumenterer for, at Kina er blevet anvendt som en idealmodel for en række politiske og økonomiske samfundsvisioner, hvis betydning for europæisk idéhistorie rækker videre end perioden, hvor Kina-interessen var på sit højeste. Det er Stefan Gaarsmand Jacobsen, der har forsvaret ph.d.-graden i idéhistorie, "A model for all states - China in debates on poverty, meritocracy, absolutism and political economy in early modern Europe". Gennem de seneste 20 år har vestlige politikere og politiske debattører med skiftevis fascination og frygt observeret det kinesiske samfunds politiske og økonomiske udvikling. Kinas økonomiske styrke opfattes som en helt ny udfordring for den vestlige politiske tænkning, men faktisk kunne situationen også beskrives som et deja-vú. Beskrivelser af Kina var genstand for stor debat allerede i den tidlige oplysningstids politiske tænkning i Europa. Beskrivelserne var dengang forfattet af jesuitmunke, der havde missioneret i Østasien siden slutningen af det 16. århundrede. Munkene skrev om flere områder og lande, men særligt deres rapporter om det kinesiske imperium havde tidligt vækket stor interesse i Europa. I fire case-studier dokumenterer afhandlingen, hvordan referencer til Kina blev brugt i debatter om forskellige politiske spørgsmål fra slutningen af det 17. århundrede til ca. år 1770. I det første studie gælder det filosofiske og praktiske argumenter for at forbedre fattigdomshjælpen i Frankrig ved at efterligne den kinesiske teknologi og administrationsstrategi for hungersnødsbekæmpelse. Det andet studie undersøger hovedsageligt tyske tænkeres argumenter for at imitere det kinesiske system for udvælgelse af embedsmænd ved hjælp af skriftlige eksaminer. Det tredje handler om argumenter for at tage den kinesiske samfundsorden som model for, hvordan monarkers og adeliges magt bedst kunne begrænses gennem et meritokratisk magtsystem. Det fjerde dokumenterer, hvordan bl.a. Kinas landbrugs- og skattesystem blev brugt som inspiration til den teoretiske udvikling af fysiokratisk politisk økonomi. De behandlede cases viser, hvordan Kina blev anvendt som en idealmodel for politiske og økonomiske samfundsvisioner. Som en sådan idealmodel rækker Kinas betydning for europæisk idehistorie langt videre end perioden, hvor Kina-interessen var på sit højeste.