Udland

Kina og Rusland nægter at sende Syrien til straffedomstol

Kina og Rusland nedlægger veto i FN's Sikkerhedsråd om at bringe Syrien for Den Internationale Straffedomstol.

Rusland og Kina har torsdag nedlagt veto i FN's Sikkerhedsråd mod en resolution om at forelægge borgerkrigen i Syrien for Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Ved domstolen vil det være muligt at indlede en sag, der skal granske, hvorvidt der er begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i det borgerkrigshærgede land.

Det er fjerde gang, at Rusland og Kina nedlægger veto i FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med den over tre år lange borgerkrig i Syrien.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der har base i Storbritannien, og som er på oprørernes side, anslår, at over 160.000 mennesker er blevet dræbt under konflikten, der startede i marts 2011.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst