EMNER

Kina overvejer egen toldmur

BEIJING:Den kinesiske regering overvejer at gøre gengæld, efter at USA har forhøjet tolden på import af kinesiske bildæk. Det kinesiske handelsministerium bekendtgjorde søndag, at det har indledt en undersøgelse af, om et antal amerikanske bilprodukter og kyllingekød sælges på en konkurrenceforvridende måde til Kina. Kina tager skridtet, efter at præsident Barack Obamas regering sent fredag meddelte, at den sætter tolden på kinesisk fremstillede dæk til personbiler og lastvogne op til 35 procent. Toldstigningen gælder i foreløbig tre år. /ritzau/AFP