Kina sætter aldersrekord med 12-årig golfspiller

Den kinesiske golfspiller Ye Wocheng er kun 12 år og 242 dage, når han torsdag får sin debut på European Tour.

Kina sætter aldersrekord med 12-årig golfspiller

Kina har leveret mange unge golfspillere til European Tour, og på torsdag får endnu en ung kineser debut.

Den kun 12-årige Ye Wocheng bliver Tourens yngste spiller nogensinde, når han torsdag deltager i Volvo China Open i Kina. Wocheng vil være nøjagtig 12 år og 242 dage, når turneringen går i gang.

- Mit mål for ugen er at gå ud og nyde det. Jeg tænker ikke så meget over, hvad resultatet bliver, siger Ye Wocheng ifølge AFP.

- Banen er meget lang, og det bliver endnu sværere at spille, når der er vind. Men det giver mig selvtillid, at jeg ved, at jeg har min træner med. Han kan give mig tips til, hvordan jeg kan klare mig igennem forhindringerne, fortæller den unge kineser.

Det er den 14-årige landsmand Guan Tianlang, der i øjeblikket er indehaver af aldersrekorden på European Tour.

Tianlang debuterede sidste år ved turneringen i Beijing i en alder af 13 år og 177 dage.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.