Kina tilslutter sig erklæring fra topmøde

OSLO:Kina tilsluttede sig i går formelt København-erklæringen fra klimatopmødet i den danske hovedstad. Kina er det sidste af de store CO2-udledende lande, som med en underskrift bekræfter, at det er med. Det sker i et brev til FN's klimakontor i Bonn. Her hedder det, at FN kan "indregne Kina på listen" over lande, der støtter resultatet fra topmødet i København. Erklæringen er en ikke-bindende aftale, hvor landene lover, at temperaturen i verden ikke må stige med mere end to grader i forhold til den førindustrielle periode./ritzau/Reuters