Kinas missiler truer Taiwan - mens EU strides om våbensalg

KØBENHAVN:Taiwans forsvarsministerium erklærede i denne uge, at landets militære styrker på 400.000 mand vil blive sat i alarmberedskab forud for præsidentvalget i landet om tre uger. Det store Kina inde på fastlandet nægter efter mere end et halvt århundredes adskillelse fortsat at fraskrive sig retten til at genforene Kina og Taiwan med militær magt. Samtidig udkom onsdag den årlige rapport fra USA's udenrigsministerium om menneskerettigheder rundt omkring i verden, og den konkluderer, at krænkelserne af menneskerettighederne i Kina er blevet værre i løbet af 2003. Ikke desto mindre udtalte den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, onsdag under et besøg i Kina, at Danmark ikke længere vil modsætte sig en ophævelse af EU's forbud mod våbensalg til det Kina, som truer Taiwan med våbenmagt. Et forbud, der har været i kraft siden det kinesiske regimes brutale nedkæmpning af demonstranter i det centrale Beijing i 1989. Statsministerens udtalelse har torsdag for alvor pustet liv i den slumrende Kina-debat i Danmark. Danske oppositionspolitikere kritiserer, at man i EU vil sælge våben til det Kina, der truer Taiwan med våbenmagt. Og de påpeger, at den danske linje i EU hidtil har været, at Kina skulle give nogle indrømmelser på menneskerettighedsområdet, hvis en ophævelse af forbuddet mod våbensalg skulle kunne komme på tale. Men faktisk skyldes den aktuelle forøgelse af spændingen i Taiwan-strædet langt mere en tilspidset indenrigspolitisk strid på Taiwan op til præsidentvalget, end den skyldes aktuelle kinesiske trusler. Den kinesiske hær har med sine 2,5 millioner soldater konstant 500 missiler rettet imod Taiwan, som opfattes som en løsrevet provins, og Kina har konsekvent fastholdt sin traditionelle position, når omverdenen har spurgt, nemlig at man ikke vil afskrive sig retten til at genforene Kina med våbenmagt, "hvis det bliver nødvendigt". Taiwans præsident, Chen Shui-bian, fører en meget hård linje over for Kina, og han har provokeret regeringen i Beijing ved at holde en folkeafstemning samtidig med præsidentvalget 20. marts. En folkeafstemning, som formelt kun handler om Taiwans respons på missiltruslen fra Kina, men som er en rød klud for Kina, idet man i Beijing frygter, at Chen Shui-bian en dag vil kunne finde på at holde folkeafstemning om endegyldig taiwansk uafhængighed af Kina. Chen Shui-bian har desperat brug for at skabe al denne spænding i forhold til Kina, idet han er bagud i meningsmålingerne forud for præsidentvalget, og han satser på, at befolkningen i en anspændt krisesituation vil samle sig bag deres præsident. Indtil videre står hans udfordrer, den tidligere vicepræsident Lien Chan fra Nationalistpartiet Kuomintang, i meningsmålingerne til at vinde valget, og da han står for en langt blødere linje over for Kina, holder de kinesiske myndigheder faktisk i øjeblikket en meget lav profil over for Taiwan - sammenlignet med tidligere valgkampe på øen, hvor Kina med en kombination af truende missiler og verbale bandbuller forgæves har forsøgt at true de taiwanske vælgere til at stemme på den ene kandidat frem for den anden. Når den nye amerikanske rapport på menneskerettighedsområdet udtrykker skuffelse over kinesiske "tilbageslag" sidste år, skyldes det ikke mindst, at netop det amerikanske udenrigsministerium året før havde lagt stor vægt på de fremskridt, som havde fundet sted, og at man på den baggrund føler sig dybt skuffet over, hvad der er sket i mellemtiden. "Vi begyndte 2003 med håb om, at de gradvise, men enestående fremskridt i Kina i 2002 ville blive fortsat og udvidet. Imidlertid har vi gennem hele året set tilbageslag i afgørende menneskerettighedsspørgsmål," hedder det i den amerikanske rapport. Kritikken i rapporten retter sig især mod tortur og anden magtmisbrug, begået af det kinesiske politi, samt at myndighederne stadig er "hurtige til at undertrykke" religiøse og politiske grupper uden for det regerende Kommunistpartis netværk. Kinas officielle reaktion på den amerikanske rapport var torsdag præget af fornærmelse, men relativt afdæmpet. - Kina har opnået resultater på menneskerettighedsområdet, som er anerkendt i hele verden, konstaterede talsmanden for Kinas udenrigsministerium, Zhang Qiyue. - Jeg håber, at USA på korrekt vis vil anerkende disse fremskridt og standse denne praksis med at udsende en landerapport om menneskerettigheder. Denne praksis er indblanding i andre landes anliggender. Den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, sagde onsdag på et pressemøde i Beijing, at Danmark har "en klar forventning om, at der jo sker stadige fremskridt i situationen i Kina for så vidt angår demokrati og menneskerettigheder." /ritzau/