Udland

Kinas økonomi er i bedre form end ventet

Kina eksporterer og importerer mere end ventet. Det lover godt for den globale økonomi, vurderer økonomer.

Kinas økonomi er i bedre form end ventet

Kinas økonomi har det bedre, end økonomer har regnet med.

Den kinesiske eksport steg med 25 procent i januar i sammenligning med samme måned i 2012. Økonomer ventede en stigning på 17 procent.

Kinas import steg også mere end ventet i årets første måned. Stigningen var 28,8 procent. Økonomernes forventning var en stigning på 23 procent.

Også den kinesiske handelsbalance viser en opadgående tendens. I januar var kinesernes handelsoverskud på 29 milliarder dollar eller 155 milliarder kroner.

Det er stigende efterspørgsel både internt i Kina og i omverdenen, der ligger bag opgangen i den kinesiske økonomi.

- Der er tale om meget stærke tal. De tyder på, at den økonomiske genrejsning er tilbage på sporet, siger Zhang Zhiwei, cheføkonom ved Nomura-instituttet i Hongkong.

De nye tal fra Kina fik kurserne til at stige på de fleste børser i Asien med undtagelse af Tokyo.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst