Kinas præsident lover genforening med Taiwan

Præsident Xi henviser til, at Kina har "stolte traditioner" for at imødegå separatisme.

Kinas præsident, Xi Jinping, hæver hånden for at vise støtte til en strammere kurs over for Taiwan under afslutningsceremonien på den 19. partikongres i Folkets Store Hal i Beijing. Kinas præsident siger, at "en fredelig genforening" med Taiwan "vil og kan blive realiseret".

Kinas præsident, Xi Jinping, hæver hånden for at vise støtte til en strammere kurs over for Taiwan under afslutningsceremonien på den 19. partikongres i Folkets Store Hal i Beijing. Kinas præsident siger, at "en fredelig genforening" med Taiwan "vil og kan blive realiseret".

BEIJING:Kinas præsident, Xi Jinping, siger i en tale lørdag, at "en fredelig genforening" med Taiwan "vil og kan blive realiseret".

Den kinesiske leder nævner ikke direkte muligheden for magtanvendelse, men hans erklæring kommer efter en uge med optrappede spændinger omkring øen, som det kommunistiske Kina gør krav på.

Xi talte lørdag i Den Store Folkets Hal i Beining om Taiwan, som har reageret ved at kræve, at Beijing indstiller truslerne om tvang.

Det demokratiske styre i Taiwan har svoret, at det vil forsvare dets frihed.

Præsident Xi henviser til, at Kina har "stolte traditioner" for at imødegå separatisme.

- Taiwans uafhængighed er den største hindring for en genforening med moderlandet, og den mest alvorlige skjulte trussel mod en national fornyelse, hedder det i talen fra Xi.

Den blev holdt på årsdagen for revolutionen, som fjernede det sidste kejserdynasti i 1911.

- Ingen bør undervurdere det kinesiske folks stærke beslutsomhed, faste vilje og store kapacitet til at forsvare den nationale suverænitet, siger Xi og tilføjer:

- Den historiske mission med at sikre en fuldstændig genforening med moderlandet må opfyldes, og den vil blive opfyldt definitivt.

Taiwans forsvarsminister sagde tidligere i denne uge, at Kina i 2025 vil have militær kapacitet til at lancere en invasion i fuld skala af øen.

Udtalelsen fra forsvarsminister Chiu Kuo-cheng kommer, efter at Taiwan over en periode på fire dage havde registreret i alt 148 fly fra Kinas luftvåben flyve ind i Taiwans luftforsvarszone.

Chiu Kuo-cheng betegner forholdet til Kina, som det værste i over 40 år.

Kinesiske militærflyvninger ind i den taiwanske zone plejede at være sjældne. De er over en årrække blevet mere og mere hyppige. De udføres blandt andet for at markere kinesisk utilfredshed på særlige tidspunkter.

Taiwan siger, at det er et uafhængigt land, hvis formelle navn er "Republikken Kina". Landet blev oprettet i 1912, og dets regering flygtede i 1949 til Taiwan efter at have lidt nederlag i en borgerkrig mod kommunisterne, som oprettede Folkerepublikken.

Taiwan markerer søndag landets nationaldag, og præsident Tsai Ing-wen holder her en vigtig tale om fremtiden.

Præsident Xi har strammet kommunistpartiets kontrol med alle aspekter af samfundet. Det anses for givet, at han næste år vælger at forblive landets leder en tredje embedsperiode, selv om dette er i strid med protokollen.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skandinavisk koncern køber ikonisk nordjysk ferieresort
Luk