Fødevarer

Kineserne er vilde med dansk mad

Dansk initiativ skal få fat i 300 millioner kunder

En nordjysk svineavler er utilfreds med dom for dyremishandling, men han anker ikke.

En nordjysk svineavler er utilfreds med dom for dyremishandling, men han anker ikke.

Kineserne er sulte efter danske fødevarer. Lige nu stiger eksporten af danske landbrugs- og fødevarer til Kina, endda dobbelt så meget som dansk eksport generelt. Det er baggrunden for, at Det danske Eksportråd under Udenrigsministeriet torsdag etablerer et dansk fødevareinitiativ i Shanghai, der kommer til at gå under navnet Danish Food Showroom. Det danske udstillingslokale mod Asien skal holde til ved den nationale lufthavn Hongqiao i Shanghai. Den nye salgsplatform henvender sig til de professionelle indkøbere og distributører af fødevarer. Men man vil også have fat i helt specielle kunder. Det nye showroom går efter hoteller, toldfrie butikker i lufthavne, fitnesscentre, business clubs og såkaldte ballrooms, der bruges til for eksempel storstilede bryllupper og dyre receptioner. Det er ikke bare den traditionelle høje kvalitet af fødevarer og drikkevarer, som det nye showroom kommer til at satse på. Der vil også være plads til delikatesser og til nye danske og nordiske madvarer, der er kommet på markedet de seneste år. Mad, der har gjort København verdenskendt på madkortet. Dansk Eksportråd går derfor direkte efter den stærkt voksende middelklasse på cirka 300 millioner kinesere, der har en købekraft på dansk niveau. Der er nemlig en vis grad af prestige i mere fremmedartede fødevarer af høj kvalitet end vanlige kinesiske. Hidtil har kineserne været storaftagere af dansk svinekød, der er en eftertragtet spise i den brede befolkning. Sidste år var Danmark den største eksportør af svinekød til Kina, men er i år blevet overhalet af USA. Men også affald og indvolde fra danske husdyr er efterspurgt i Kina. Det er blandt andet grisetæer og griseører, der fås på selv gode restauranter. Den suverænt største eksportvare fra landbruget er mink. Eksporten af mink var på 5,8 milliarder kroner i årets første otte måneder. I samme periode steg eksporten af kød mest, nemlig med 62 procent til 1,1 milliarder kroner, og fisk steg med 35 procent til 0,4 milliarder kroner. Showroom'et åbnes af den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen. Og blandt udstillerne er Arla, Carlsberg, Toms og De 5 Gaarde samt kinesiske importører. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst