Kina

Kinesisk gensyn

Udviklingen i Jiaxing er gået ufatteligt hurtigt på blot seks år

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De to borgmestre, Anny Winther og Li Weining, besegler venskabet.Privatfoto

De kinesiske studerende viste sig overraskende velinformerede og spørgelystne, da borgmester Anny Winther under den ny kommunes venskabsbybesøg forleden i Kina holdt foredrag for flere hundrede kinesiske studerende på University of Jiaxing. Anny Winther gav et historisk rids over den danske udvikling frem til dagens velfærdsstat og en god forklaring på, hvordan vi kan være blandt de rigeste i verden trods landets lidenhed og manglen på råstoffer. - Da jeg havde holdt mit foredrag gik den kinesiske rektor på talerstolen og efter de sædvanlige høfligheder opfordrede han til min store overraskelse de studerende til at stille spørgsmål. Det var jeg faktisk ikke forberedt på, fortsætter Anny Winther. Det ville have været utænkeligt for seks år siden, da Anny Winther som borgmester i Støvring sidst var på venskabsbybesøg. Og de studerende i dagens Kina er åbenbart velinformerede. Én spurgte således, hvilken indflydelse den islandske statsbankerot havde på Danmark, en anden ville vide, hvordan det kunne være, at danskerne er det lykkeligste folk i verden. Læs mere om venskabsbybesøget i Kina i Nordjyske Stiftstidende, torsdag