Kinesisk kollaps

Ny crashtest afslører, at ny minibil fra Kina er livsfarlig

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kollisionen efterlader ikke meget plads til overlevelse.

At kopiere andre kan ofte føre glimrende produkter med sig, se blot på computerindustrien og de japanske bilproducenter, hvor efterligningerne ofte har givet forbrugerne et større udvalg til billigere penge. De kinesiske bilproducenter laver også aftryk af andre firmaers modeller. Som den lille Chery QQ, der er en mere eller mindre nøjagtig kopi af Chevrolet Matiz - en vogn, der dumpede med et brag i Euro NCAPs laboratorium sidste år. Den kinesiske kopi klarer sig endnu værre. I en crashtest, der angiveligt er udført efter Euro NCAPs forskrifter, krøller bilen sammen som en madpakke. Billederne af den ødelagte bil er sluppet ud på internettet. Det er det russiske bilblad, Autoreview, der har gennemført testen for at se, hvordan den billige kinesiske bil klarer sig, da den er til salg i Rusland. Skræmmende Udfaldet ser skræmmende ud. Billederne af den deformerede vogn er noget af de værste, vi har set og ser ikke ud til at give føreren nogen chance for at overleve et sammenstød med muren. Motoren forskydes nærmest direkte ind i kabinen og begge førerens ben vil formentlig blive knust. FDM, sikkerhedsekspert, Leif Nielsen, siger, at kineserne har langt igen, inden deres sikkerhedsstandard er klar til det europæiske marked. Tegningerne til Chery QQ blev stjålet på en General Motors-fabrik i Sydkorea og er altså nu blevet til endnu en kinesisk kopi-vare, der sælges på Rusland, Asien, Afrika og Mellemøsten. Men der er aktuelle eksportplaner til USA og måske også til Europa. Ikke første gang Det er allerede gået galt for kineserne en gang før. Det var sidste efterår, da tyske ADAC kørte firhjulstrækkeren, Landwind mod muren. Den fik skudsmålet "livsfarlig" og var det værste sikkerhedsingeniørerne havde set i 20 år. Bilen er en kopi af en gammel japanske Isuzu. - Landwind-historien er gået verden rundt og har betydet, at kineserne har fået forsinket til entre på det europæiske marked, forklarer Leif Nielsen. Chery QQ er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når sikkerheden ikke er afgørende under udviklingen. Den miserable, kinesiske sikkerhedsstandard giver også anledning til bekymring omkring fremtidens MG-baserede biler. De ejes nu af den kinesiske producent, Nanjiing, der barsler med planer om at genoptage produktionen og endda udvikle nye modeller. Kineserne vil selv Men måske er det håb om, at vi har set de værste kinesiske crashtests. Ifølge Leif Nielsen er der oprettet en kinesisk pendant til Euro NCAP. - Det medfører forhåbentligt, at Kina-bilerne er sikret ordentligt, inden de bliver eksporteret til Europa og USA, siger han. Man vil lave sin egen protokol efter Euro NCAPs forbillede med deltagelse fra australske NCAP. Det vil være et uafhængigt foretagende, der selv vælger de biler ud, som man vil efterprøve. Internationale eksperter har estimeret, at antallet af alvorlige personskader som følge af sammenstød i biler, er faldet med 30 procent i de regioner, hvor NCAPs standarder er implementeret.