Kinesisk selvbedrag

Det kinesiske styre vedtog i januar, at tibetanerne hvert år 28. marts skal fejre Kinas fulde magtovertagelse over Tibet i 1959 med den nationale festdag: ”Dagen, hvor slaver blev befriet”.

Kina besatte i 1949-51 Tibet, som med sin begrænsede og dårligt udrustede hær ikke kunne stille meget op imod den kinesiske overmagt. Efter den tibetanske folkerejsning den 10. marts 1959 og Dalai Lamas flugt til Indien overtog Kina den fulde magt over Tibet den 28. marts 1959. Den kinesiske begrundelse for at invadere Tibet var, at man betragtede Tibet som et tilbagestående samfund, der undertrykte dets indbyggere. Det må altid være op til et folk selv at beslutte, hvordan det vil leve, og om det er undertrykt og ønsker forandringer. Ethvert ønske om forandring må nødvendigvis komme indefra for at være legitimt. Ellers ville vi få retsløse tilstande og lægge vejen fri for annektering af fremmede stater og imperialisme efter forgodtbefindende. Tibetanerne har utallige gange gjort oprør mod det kinesiske styre, hvilket tydeliggør, at en ”befrielse” aldrig har fundet sted. Det samme gør den massive og fortsatte kinesiske magtanvendelse. Tibet må i henhold til folkeretten betragtes som en selvstændig nation, der er ulovligt besat. FN har i resolutioner helt tilbage fra 1961 bekræftet tibetanernes ret til selvbestemmelse. På grund af økonomiske og storpolitiske interesser har tibetanerne aldrig modtaget retmæssig støtte fra det internationale samfund, herunder Danmark. Konflikten mellem Tibet og Kina stiller spørgsmål ved vores integritet, hvordan vi forholder os til undertrykkelse, kulturudryddelse og folkedrab; om medmenneskelighed og menneskerettigheder er noget, der alene er nedfældet i dokumenter og henvises til ved højtidelige lejligheder, eller noget som man efterlever i praksis og holder hinanden fast på. Kina vil gerne fremstå godt i menneskeretlig henseende og har indgået mange aftaler om menneskerettigheder, men overholder dem ikke. Styrets magtfastholdelse er stadig i høj grad baseret på politi og militær, manipulation og censur; og menneskeliv tillægges ikke større værdi. Kineserne har ødelagt tusindvis af tibetanske klostre, krænker retten til kulturel og religiøs frihed og tvinger bl.a. gennem patriotisk genopdragelse munke til at afsværge deres religiøse overhoved Dalai Lama. Samtidig støtter Kina muslimske landes forslag om at gøre religionskritik til en menneskerettighedsovertrædelse. 18. januar indledtes endnu en 42 dages ”Slå hårdt”-kampagne for at ”rydde op på uønskede elementer” inden det tibetanske nytår den 25. februar og de mange mærkedage som følger i marts måned. Tibet er for tiden i en tilstand af uerklæret undtagelsestilstand. Den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping udtalte engang, at alt var til forhandling på nær selvstændighed. Selvom den tibetanske eksilregering fremlagde en ny demokratisk forfatning allerede i 1963 og siden 1988 har fremlagt flere forslag til selvstyreordning m.v. har kineserne ikke udvist nogen form for imødekommenhed. Den kinesiske lovgivning indeholder selvstyrerettigheder, men disse er ikke implementeret i Tibet. Selvom tibetanerne har et folkeretligt krav på selvstændighed, stiller de sig tilfredse med en selvstyreordning, hvilket kineserne i egen interesse bør acceptere. Hvis kineserne oprigtigt anser sig for befriere og bibringere af demokratiske reformer, ville det være indlysende at lægge spørgsmålet om Tibets frihed og fremtid ud til det tibetanske folk.

Forsiden