Naturkatastrofer

Kinesisk skælv får verden til at tie

Katastrofen har givet Kina og verden en mulighed for at revurdere opfattelsen af hinanden

Beijing: Det mest dødbringende jordskælv i Kina i flere årtier har rystet borgerne, som ventede at skulle opleve forventningens glæde forud for De Olympiske Lege i Beijing. På en mindre dramatisk måde ændrer katastrofen også på opfattelsen mellem Kina og verden og får noget af kritikken i opløbet til OL til at forstumme. Avisforsider og nyhedskanaler i tv kloden rundt er blevet fyldt med sympatisk dækning, efter at jordskælvet hærgede et vidtstrakt bjergrigt område og dræbte titusinder af mennesker. Den autoritære kinesiske regerings hurtige, altomfattende redningsindsats og den hidtil usete nyhedsstrøm, som myndighederne har tilladt, har sat menige kinesere og udlændinge i stand til at leve sig ind i den vældige tragedie. Katastrofen har ikke kun skubbet den dårlige omtale af Beijing-legene væk fra nyhedsbilledet, men har også givet Kina og verden en mulighed for at revurdere opfattelsen af hinanden. Det udenlandske publikum, især i Vesten, har været måske mere medfølende med kineserne end på noget tidspunkt siden demonstrationerne for demokrati på Den Himmelske Freds Plads for 19 år siden. Ydermere har jordskælvets ødelæggelser for en tid i kinesernes øjne mindsket OL's betydning og anerkendelsen udefra, som et storslået OL formodedes at kunne bringe. Udenlandske ledere har sendt kondolencer og hjælp i stedet for at diskutere en boykot af legene. Atmosfæren er markant mindre hadsk end for få uger siden, da tibetaneres oprør mod det kinesiske styre og voldsomme protester i flere internationale storbyer mod optoget med det olympiske fakkel syntes at afsløre enorme forskelle mellem den måde, som kinesere og udlændinge anskuer verden. For kineserne skulle De Olympiske Lege være kroningen, som signalerede det internationale samfunds fuldstændige accept af Kina efter årtiers isolation og derpå årtiers forsøg på at komme på økonomisk omgangshøjde. Regeringen satte høje forventninger ved at sende faklen til alle afkroge af jordkloden og til Mount Everests top. For udlændinge bragte Kinas undertrykkelse af Tibet mindelser om, hvordan militæret knuste protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og mindskede håbet om, at tildelingen af OL til Beijing ville fremme tolerance og forandring. Resultaterne: Vrede og voldelige protester imod faklen og en rasende modreaktion fra kineserne. Tidligt i maj var Kinas image i Vesten faldet til et lavpunkt. Mens jordskælvet har løst op for disse spændinger, kan de stadig nå at dukke op, inden De Olympiske Lege åbnes den 8. august. Udenlandske pressionsgrupper fastholder deres plan om at bruge søgelyset på OL til at formå den kinesiske ledelse til at skifte politik, når det gælder menneskerettigheder, pressefrihed, Darfurregionen i Sudan og andre spørgsmål. Tibetanske støttegrupper rapporterede om nye anholdelser og protester i tibetanske områder tidligere i denne måned. Men Kina har udrettet meget, som er rigtigt, i tiden efter jordskælvet. Regeringen reagerede på befolkningens sorg og nedtonede, hvad der skulle have været et højlydt, triumferende fakkeltog rundt i Kina, og bekendtgjorde landesorg, som begyndte i går. Ledelsens beslutning om at tillade en friere informationsstrøm om jordskælvet er belønnet med et væld af bistand. Bidragene var i weekenden nået op på, hvad svarer til over 4,1 milliarder kroner, oplyser det statslige nyhedsbureau Xinhua. Foruden pengene har menige kinesere købt medicin, fødevarer og tæpper, og de har lastet deres egne biler og er kørt til katastrofeområdet for at deltage i redningsarbejdet. For første gang har Kina ikke kun taget imod udenlandsk bistand, men har givet adgang for specialuddannede redningshold fra Japan, Rusland, Singapore, Sydkorea og Taiwan. De statslige medier har berettet udførligt om denne indsats. Den samlede virkning er en hidtil uset grad af deltagelse fra kinesere og udlændinge i en sag - katastrofehjælp - som den kommunistiske ledelse længe har foretrukket at ordne på egen hånd som bevis på, at den er i stand til håndtere interne kinesiske forhold og sørge for befolkningen. Mange i Vesten er muligvis ikke parat til at acceptere den kinesiske ledelse som en godhedens kraft. Ledelsen forfølger fortsat mennesker for politisk aktivisme og religiøs tro. Men i perioden efter jordskælvet er den blevet anerkendt for at gøre noget godt./ritzau/AP