Frankrig

Kinesisk vrede mod Frankrig

Kinesiske Aktivister opfordrer til boykot af de franskejede Carrefour-butikker. Men nogle steder var der i går dog almindelige kunder i butikkerne. Scanpix

Kinesiske Aktivister opfordrer til boykot af de franskejede Carrefour-butikker. Men nogle steder var der i går dog almindelige kunder i butikkerne. Scanpix

BEIJING:For tredje dag i træk deltog tusinder af kinesere i går i demonstrationer udenfor franskejede Carrefour-butikker over hele Kina. I ni store byer protesterede folk ved forretningerne på grund af forlydender om, at butikskæden Carrefour støtter Tibets åndelige og politiske leder, Dalai Lama. . Aktivister i Kina har opfordret til at boykotte Carrefours 122 forretninger i landet, også på grund af den franske præsident Nicolas Sarkozys overvejelser om at blive væk fra OL-åbningsceremonien i Beijing den 8. august. I går fik kineserne så endnu en årsag til at være vrede på Frankrig, da bystyret i Paris besluttede at udnævne Dalai Lama til æresborger. Borgmester Bertrand Delanoe sagde efter afstemningen i byrådet, at den franske hovedstad ønskede at "hylde en fredens mester, en utrættelig fortaler for dialog mellem mennesker". /ritzau/AFP