Thisted

Kino viser sjælden balletfilm

Film med to af ballethistoriens største stjerner vises i Thisted 3. april.

Margot Fonetyn og Rudolf Nurejev var det måske største balletpar i det 20. århundrede. Nu viser Kino Thisted filmen "Svanesøen" med parret.

Margot Fonetyn og Rudolf Nurejev var det måske største balletpar i det 20. århundrede. Nu viser Kino Thisted filmen "Svanesøen" med parret.

Kino Thisted har flere gange transmitteret opera direkte fra store europæiske operahuse, og tirsdag eftermiddag 3. april bliver det til "en udflugt til balletland" med en af de mest berømte balletopsætninger, "Svanesøen" fra Wien i 1966 med Margot Fonteyn og Rudolf Nurejev. De dansede sammen første gang i februar 1962, og selv om den store og intense del af deres partnerskab var overstået i løbet af nogle år, fortsatte de med at optræde sammen med jævne mellemrum, sidste gang i 1988, da Fonteyn var 69 og Nurejev 50. Denne klassiske forestilling varer lidt under to timer. Optagelsen er ikke fra premieren i Wien, men stammer fra efteråret 1966 og blev publiceret første gang i 1967. Wiener-Symfonikerne spiller, dirigeret af den engelske balletekspert John Lanchbery.