EMNER

Kirke indvier lokaler i pinsen

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Kirkecenter indvier i dag fredag de renoverede lokaler på Barfredsvej 26. Renovationen har stået på gennem de sidste par år - siden Frederikshavn Pinsekirke flyttede ind på Barfredsvej og ændrede navn til Frederikshavn Kirkecenter. I forbindelse med Open By Night holder kirkecentret åbent hus fredag 2. juni fra klokken 17 til 21. Her er der rundvisning i huset, dukketeater, grill og hoppeborg for børnene. Indvielsen af Barfredsvej 26 foregår ikke kun om fredagen, men strækker sig over hele pinsen. Lørdag samles specielt indbudte pastorer og ledere om formiddagen, og lørdag eftermiddag klokken 15.30 foregår den officielle indvielse, hvor alle er indbudte, og der skal festes. Søndag og mandag holder den indbudte profet Harold Eatmon gudstjeneste henholdsvis klokken 18 og 15.