Kirke-marked gav 53.000 kr.

Frederikshavn 2. september 2002 15:54

I alt blev der ved Abildgård Kirkes marked lørdag samlet godt 53.000 kr. ind til udviklingsarbejde i de tre områder, hvor kirken har venskabsforbindelser - Tanzania, Cambodja og Letland. - Det er et meget tilfredsstillende beløb - ca. 3.000 kr. mere end forrige år, siger pastor Henrik Raakjær Nielsen. Ca. en fjerdedel af de indsamlede midler, godt 13.000 kr., kom ind ved cykelsponsorrally, hvor både private og firmaer havde sponsoreret de knap 15 ryttere, som cyklede i 1 time på en rundstrækning ved kirken. Markedet havde også en skriftlig auktion over kunstværker, hvor et maleri fra Steen Carlsen, Galleri 7, blev bortauktioneret for 1800 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...