EMNER

Kirkebogen er over 350 år gammel

] Alle, der er født i Danmark, skal være indskrevet i en kirkebog Kongen pålagde 20. maj 1645 ved brev til Sjællands biskop præsterne at "holde rigtig kirkebog med dag og dato for, hvor mange der fødes i sognet samt hvor mange der vies og dør". I de ældre kirkebøger kan man finde oplysninger om introduktion, trolovelse og offentligt skriftemål. Introduktionen var en særlig ceremoni for gifte kvinder ved deres første kirkegang efter en fødsel. Trolovelse var lovbefalet indtil 1799 og var næsten lige så bindende som vielsen. Offentlig skriftemål var en slags offentlig bod, som f.eks. ugifte mødre skulle gennemgå. Det foregik ved, at den der skulle skrifte, bekendte sin synd foran hele menigheden og fik tilgivelse af præsten. I ældre kirkebøgers afsnit om viede - eller copulerede, som det hed - kan man f.eks. støde på ord som Fæstequinde, Fæstemand og Kjereste. Nogle præster har skrevet mere, end de skulle og indført bemærkninger om personer, de begravede eller om hændelser i sognet. Det blev i 1812 bestemt, at der skulle føres to sæt kirkebøger: en hovedministerialbog, som præsten skrev i, og en kontraministerialbog, som blev ført af skolelæreren eller af degnen. De to sæt kirkebøger skulle opbevares hver for sig: Hovedministerialbog og kontrabog måtte aldrig opbevares under samme tag. Så var man sikret, hvis det ene sæt gik til ved brand. Senest er registreringspligten stadfæstet ved lov i 1968, hvori det pålægges borgere at foretage anmeldelse af fødsler og dødsfald til folkekirkens kirkebogsførere. Efter dansk retsopfattelse anses tilførsler til folkekirkens ministerialbøger om fødsler, navngivelse og dødsfald som gyldigt bevis for, at de tilførte begivenheder har fundet sted. Kilde: Den Ny Kirkebog - www.dnk.dk