Brønderslev

Kirkebyggeri forsinkes

Ombygning først i gang til maj

Kirkebyggeriet forsinkes fem måneder.  

Arkivfoto: Brønderslev Kirke

Kirkebyggeriet forsinkes fem måneder. Arkivfoto: Brønderslev Kirke

BRØNDERSLEV:Den planlagte udvidelse og renovering af Brønderslev Kirke er udskudt til maj.

Det var planen, at arbejdet skulle have været i gang her i begyndelsen af det nye år, men nu bliver der altså forår, inden spaden stikkes i jorden.

- Da de kirkelige myndigheder ikke har kunnet godkende kirkeprojektet som vi ha foreslået, er det nødvendigt at rykke tidspunktet for igangsættelse af byggeriet, fortæller Henning Krabbe fra byggeudvalget.

- Efter aftale med arkitekterne - og efter opfordring fra præsterne - er datoen for den sidste kirkelige handling i kirken fastsat til søndag 6. maj.

- Det indebærer, at forårets konfirmationer kan holdes i kirken. Dog fastholder sognepræst Gitte Lykke Andersen sin plan for elever fra Hedegårdsskolen, der skal konfirmeres i Brønderslev Gamle Kirke.

Henning krabbe fortæller, at byggeriet derefter vil blive igangsat mandag 7. maj. De ansatte har derefter ca. to uger til at flytte inventar i kirken og Sognegården.

- Det er beklageligt, at datoen må ændres. Vi er klar over, at det giver ekstra besvær for nogle. Men vi håber på forståelse, siger Henning Krabbe.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.