Kirkeforbund får ny præsident

STUTTGART:Verdens lutherske kirker har fået en palæstinensisk præsident. Jerusalems biskop, Mounib Younan, blev lørdag valgt til ny præsident i Det Lutherske Verdensforbund. Han er valgt for en syv år lang periode og efterfølger amerikaneren Mark Hanson på posten. Mounib Younan blev uden modkandidater valgt på organisationens generalforsamling i Stuttgart, hvor 145 medlemskirker fra 79 lande stemte./ritzau/