Morsø

Kirkegårdskontoret blev opbrudt

Gerningsmand var ikke i besiddelse af nøgle som først antaget

Der var tale om et indbrud, da kirkegårdskontoret på Fredensvej i Nykøbing mellem fredag og lørdag havde ubudne gæster. Arkivfoto

Der var tale om et indbrud, da kirkegårdskontoret på Fredensvej i Nykøbing mellem fredag og lørdag havde ubudne gæster. Arkivfoto

NYKØBING:Der var tale om et indbrud, da kirkegårdskontoret på Fredensvej i Nykøbing mellem fredag og lørdag havde ubudne gæster. I første omgang oplyste politiet, at gerningsmanden formentlig var kommet i besiddelse af den rette nøgle til kontoret.

Men det har efterfølgende vist sig, at et vindue var blevet brudt op.

- Der er mærker efter koben eller lignende, oplyser kirkegårdsleder Søren Trab Christensen, hvilket han egentlig er godt tilfreds med, når nu det skal være.

- Vi skulle til at have låsene kodet om, og det er rart at skulle slippe for, ligesom det er rart at vide, at der ikke har været en nøgle i omløb, siger han.

Til gengæld skal det nu drøftes med menighedsrådet, hvordan man undgår indbrud fremover.

- Vi har haft tre indbrud indenfor de seneste måneder. Ét på værkstedet og to på mit kontor. Det kan være vi skal gribe til noget med overvågning og alarmer, siger Søren Trab Christensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.