EMNER

Kirkegang bygger bro mellem generationer

Kommende konfirmander fra Trekronerskolen har hver især valgt en ældre kirkeven til at følges med

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Laust har både farmor og mormor som kirkevenner. Til venstre farmor, Inga Møller, og til højre mormor, Mary Hansen.

BEJSTRUP:Nanna Jespersen i Bejstrup betænkte sig ikke med at sige ja, da hendes genbo spurgte: Vil du være min kirkeven? - Jeg vidste ikke, hvad det var, og spurgte bare, om jeg skulle skrive under på noget. Så gav Lasse mig et brev fra præsten. At være kirkeven indebærer kun, at man følges ad til kirke, fortæller Nanna Jespersen. Den 13-årige Lasse Mehlsen Nielsen har ingen bedsteforældre. Men han vidste, at Nanna Jespersen gik i kirke - hun er i menighedsrådet - og derfor spurgte han hende. - Der var ikke andre, jeg tænkte på at vælge end Nanna, for jeg kender ikke andre, der går i kirke, siger han. Inga Møller i Bejstrup er også kirkeven. Hun er farmor til 13-årige Laust Samsø Møller. Før hun blev kirkeven, spurgte hun barnebarnet: Nå, hvordan går det til præst? - Jeg forventede en svar såsom: Det går godt og så lidt øh-bøh. Sådan var det slet ikke og jeg tænkte, at præsten måtte have lavet noget, der fangede. Så spurgte Laust mig, om jeg ville være hans kirkeven og det ville jeg da gerne. Jeg synes, det er en fantastisk ide og håber, at den breder sig, så ingen behøver at gå alene i kirke. I virkeligheden har vi nok alle brug for en kirkeven. Er vi alene, kommer vi for sjældent af sted, siger Inga Møller. Laust har flere kirkevenner. Hans mormor, Mary Hansen, er også på banen, for hun skulle selvfølgelig også have tilbuddet, siger han. Men han kan få flere, hvis det skulle være. En onkel har meldt sig og kæresten til et familiemedlem. - Nu er det er rigtig hyggeligt at gå i kirke. Nogle gange får vi en omgang kaffe og rundstykker i konfirmandstuen og jeg har også været med til tårnsang, fortæller han. Sognepræsten har opfordret de 21 kommende konfirmander fra Trekronerskolen og deres kirkevenner til at overvære en gudstjeneste ti gange, inden de konfirmeres 4. maj. Hvert fremmøde giver et kryds. Det gælder ikke at følge i hælene på præsten fra kirke til kirke, så den samme prædiken høres to gange. Men som bekendt ingen regel uden undtagelse. Laust og en af spejderkammeraterne brugte en lørdag på at trave 50 km fra spejderhuset til McDonald`s i Aabybro og retur. - Vi gik kl. 8 og var tilbage halv tolv om aftenen. Næste dag gik jeg i kirke og jeg skulle også nå at se AaB spille, fortæller han. Men kammeraten, Jacob, nappede to gudstjenester dagen derpå. - Jeg tænkte: OK, Jacob. Du får to krydser. For han stod med fanen efter den lange travetur. Det var flot, siger sognepræsten. Indtil videre har Lasse fire krydser på sin konto og Laust fem. Samtidig har begge hørt en masse om, hvordan konfirmationsforberedelse foregik i gamle dage af deres kirkevenner. - Man kan slet ikke sammenligne det. Da var det kæft, trit og retning, men også mere skæg og ballade - ligesom at ryge bag et skur, fordi det var forbudt, mindes Lausts kirkevenner.