EMNER

Kirkegang til fods

Menighedsråd byder på vandretur inden gudstjenesten

TRANUM:Ordet kirkegang forbindes normalt med den handling at gå eller søge til gudstjeneste. Men når de sidste fire bogstaver pludselig skrives med stort, ændres betydningen en del.

Det er i hvert fald tanken hos Lerup, Tranum og Koldmose Menighedsråd, når det tre gange her i sommer indbyder til arrangementer under navnet kirkegang.
Der er tale om gudstjeneste i kirken, men også en vandring – eller netop en gang – i naturen.
- Der er premiere på det nye koncept søndag 24. juni ved Lerup Kirke. Dagens tema er ”At være på vej”. Med disse ord for øje skal landskabet ved Lerup og Fosdalen opleves i sin midsommerdragt, forklarer Per Iversen fra menighedsrådet.
Kirkegang lægger sig tæt op ad pilgrimsvandringen, idet man mødes ved en kirke og under et tema bliver sendt ud på en ca. halvanden times vandring i den nærliggende natur.
- Under vandringen holdes enkelte rast, hvor der bliver forskellige indslag af musisk eller meditativ art, som har forbindelse til dagens tema, forklarer Per Iversen.
Turen slutter med en fredfyldt og eftertænksom gudstjeneste i den kirke, hvorfra turen påbegyndtes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.