Kirkehøjskole i Flade
I år er emnet Guds ledelse og virke

Sognepræst Bruse Steuer ser frem sæsonens kirkehøjskole. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen
FREDERIKSHAVN:- Torsdag den 28. august kl. 18.30 går vi i gang med vores andet kirkehøjskole forløb. Sidste år var tilbedelse, Guds væsen og de sidste tider vigtige elementer. I år vil Guds ledelse og virke være mere i fokus. Som noget nyt begynder vi med spisning kl. 18.30 formedelst 50 kroner og aftenen slutter igen kl. 21.30.
Det fortæller sognepræst i Flade-Gærum pastorat, Bruce K. Steuer, der fortsætter:
- I den mellemliggende tid vil der være sang, og vi vil lytte til et spændende foredrag om et af emnerne for derefter at drøfte emnet i grupper over en kop kaffe, te eller andet.
Den første aften handler om ”Lovsangens Hemmelighed”, hvor musikkonsulent Hanne Møller fra Nørre Sundby kommer og vil afsløre nogle af hemmelighederne. Hun er et spændende bekendtskab. Hun har ofte ledt lovsang og er til daglig kirkesanger, foruden at have sit eget firma - Minimusik, hvor hun underviser både hjemme og ude.
Torsdag aften ugen efter hører vi om Guds Faderhjerte, ved Michael Bræstrup. Andre emner er Engle - Guds sendebud, Sjælesorg, At leve Gud nær og flere andre. Programmet har flere detaljer om de enkelte aftener.
Alle er velkommen til at deltage ved de enkelte aftener og i hele forløbet. Tilmelding til spisning sker fra gang til gang. Undervisning og aftenskaffe er gratis.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.