Eksplosionsulykker

Kirkeklokke sprængt i stykker

Fyrværkeri har ødelagt kirkeklokke

Ole Nørgaard ved den ødelagte kirkeklokke. 
Foto: Henrik Louis

Ole Nørgaard ved den ødelagte kirkeklokke. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Den gamle kirkeklokke fra 1925, der skulle pryde anlægget øst for Brønderslev Kirke, er sprængt i stykker. Det er sket i forbindelse med nytåret, fortæller formand for Brønderslev Menighedsråds kirkeudvalg, ejendomsmægler Ole Nørgaard. Han mener, at der er puttet fyrværkeri ned i klokken gennem et hul i ophænget. - Lufttrykket har så fået klokken til at revne, ligesom fem vinduer i kirken er knust af lufttrykket, oplyser Ole Nørgaard. Trykket har været så kraftigt, at flere sten i anlægget er presset op. Ole Nørgaard er noget oprevet over, at den gamle klokke ikke kan stå i fred. - Menighedsrådet skal nu tage stilling til, om klokken skal repareres, og sættes op igen, siger Ole Nørgaard, der håber, at klokken kommer op igen i anlægget som et slags kunstværk. Ole Nørgaard siger, at det er nødvendigt med forholdsregler, for at sikre gentagelse af sprængningen. - Det er kedeligt, at nogen skal ødelægge kirkens ting. Kirkeklokken var den originale, der kom op i den dengang nyopførte kirke. Den gamle klokke blev i 2004 taget ned fra kirkens tårn og erstattet af en ny. Hærværket er meldt til politiet, der i går foretog undersøgelses på stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst