Kirkekoret klar med første cd

} CD: Hobro Kirkes Kor og Ungdomskor er på gaden med en debut. Det er korenes første cd, der nu er i handlen. Pladen blev optaget i Hobro Kirke i april og maj og indeholder mange af salmebogens "kernesalmer". Blandt andre "Påskeblomst! hvad vil du her", "Krist stod op af døde" og "Dejlig er jorden". Korene dirigeres af kirkens organist Birthe Langdahl, mens organist Winni Steinicke sidder ved orglet. Under flere salmer synger nogle af korenes dygtigste medlemmer solo. Det er Ditte Mølgaard, Theresa Lundquist Nielsen, Dina Spanggard Nielsen og Simone Lübech Astona. Cd'en er produceret af DIGI-Studiet i Hobro og lavet i 500 eksemplarer. Den koster 75 kroner og kan købes på Hobro Kirkekontor. } OMBAYEUX-TAPETET:Studiekredsen på Hobro Bibliotek får mandag 24. oktober besøg af Birgit Højberg, der vil fortælle om det store arbejde med at kopiere det cirka 70 meter lange Bayeux-tapet. Birgit Højberg er sekretær i Bayeux-gruppen på Lindholm Høje og medlem af Vikingegruppen Lindholm Høje. Arbejdet i broderigruppen påbegyntes januar 2000 og indtil videre har man broderet 23 meter af tæppet, der er 55 centimeter bredt, oplyser Jytte Frederiksen fra Studiekredsen på Hobro Bibliotek.