Kirkeligt Centrum: Forny folkekirken

Præsten skal stadig være uafhængig

Kristendom 4. september 2002 08:00

Der er behov for mange nye initiativer i folkekirken, hvis vi skal vedblive at kunne kalde os et kristent folk. Det gælder på det pædagogiske, diakonale og teologiske område, men måske skal vi især til at tage missionsbefalingen alvorligt, og ikke blot drive mission i u-landene men også i vort eget land. Det siger medlem af Kirkeligt Centrums landsbestyrelse, Birthe Lund, i forbindelse med foreningens netop overståede landsmøde. Birthe Lund er desuden tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Hun mener, at folkekirken ikke har fulgt med udviklingen i samfundet som helhed og er for lidt fokuseret på mennesker. - For eksempel kan det ikke undgå at falde i øjnene i disse tider, hvor de fleste samfundsforhold er gennemanalyserede, hvor lidt vi egentlig ved om befolkningens forhold til kristendommen og til religion i det hele taget. Der er brug for et forskningsinstitut, der kan inspirere til undersøgelser på dette felt og til at samle og bearbejde resultaterne, så de bliver praktisk anvendelige, siger hun. Samtidigt mener hun, at der brug for en justering af præsteuddannelsen, så den bliver mere målrettet mod de opgaver, en præst står overfor i dagligdagen. - Han/hun bør desuden lære noget mere om menneskers reaktionsmønstre, og hvordan samfundet i øvrigt fungerer. Der foregår i disse år nogle spændende drøftelser på dette felt, desværre kan man have sin tvivl om, hvorvidt der sker noget væsentligt i praksis, siger Birthe Lund. Et andet medlem af Kirkeligt Centrums bestyrelse Flemming Kramp som også har en fortid som formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, efterlyser en radikal ændring i kompetencefordelingen fra top til bund. - Selv om grundloven i 1849 gav religionsfrihed, så fortsatte systemet nogenlunde uændret. Blot var det nu regeringen som overtog monarkens rolle. I det 20. århundrede begyndte en demokratisering nedefra, og den har langsomt arbejdet sig lidt opad i det kirkelige hierarki. Med en sådan struktur med kontrollerende organer i toppen, demokratisk valgte ansvarlige længere nede i systemet og et stort mål af autonomi i bunden, er der for os at se tale om et ledelsesmæssigt underskud og mangel på dynamik i opgavens udførelse: at være kirke, siger Flemming Kramp, som også mener, det er nødvendigt at se på præstens placering i den folkekirkelige struktur. - Vi ønsker ikke at ændre ved præstens uafhængighed i embedsførelsen, men vi ser gerne, at der skabes mulighed for at samspillet mellem præst og menighed/menighedsråd kan bringes til ophør, hvis det ikke fungerer som det bør. Derfor bør præster ansættes på åremål med mulighed for fornyelse af aftalen, foreslår han. Kirkeligt Centrum opstod for 100 år siden som et alternativ til de to store kirkelige retninger, Grundtvigianismen eller Indremission. Kirkeligt Centrum engagerer sig særligt i børne- og ungdomsarbejde, konfirmand- og voksenundervisning og støtter økumeniske bestræbelser. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...