Byggeri

Kirken er klar til genindvielsen

Prisen er ca. 6 mio. kr. til betaling over 10 år

Velgjort gerning. Niels Christensens periode i menighedsrådet slutter i morgen, når kirken genindvies. Han har været formand for byggeudvalget. Her har han sat sig på de ny malede bænke og ombetrukne hynder. I baggrunden en af de ny digitale nummertavler. Foto: Peter Mørk
Velgjort gerning. Niels Christensens periode i menighedsrådet slutter i morgen, når kirken genindvies. Han har været formand for byggeudvalget. Her har han sat sig på de ny malede bænke og ombetrukne hynder. I baggrunden en af de ny digitale nummertavler. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THISTED: Søndag formiddag genindvies Thisted Kirke efter mange måneders lukning og en gennemgribende renovering til ca. 6 mio. kr., som menighedsrådet nu skal afdrage over de næste 10 år, idet pengene er lånt i stiftet. Dertil har man fået 300.000 kr. fra Augustinus Fonden, ligesom A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Fond til Almene Formaal har betalt 205.000 kr. til en restaurering på Nationalmuseet af antependiet.

Selve kirkerummet fremstår nu med nykalkede vægge og hvælv. Der er sat ny energibesparende vinduer i, og de er fuget om. Kirken har videre fået nyt styringssystem på opvarmningen, der er lagt gulvvarme i den nederste del af skibet og i sideskibet, og så er der sat radiatorer op i Berregaards Kapel.

Også kirkebænkene fremstår som ny. De har fået ny farve, og det samme gælder hynder og knæfald, der er blevet ombetrukket. Da antependiet blev restaureret, har man valgt også at male altertavlens predella (fod) om. Men ellers har det historiske inventar i øvrigt ikke været en del af projektet, fortæller byggeudvalgets formand, Niels Christensen, der i dag har sin sidste dag som medlem af menighedsrådet.

Også lysekroner og lamper har været til gørtler for at blive frisket op, og der er kommet ny indirekte belysning i kor og nederste bue. Dertil har kirken nu fået digitale nummertavler, som også kan bruges i forbindelse med gudstjenester til at vise billeder m.v. Og endelig er der etableret et podium ved syddøren til kirkens Drenge-Mandskor. Dette er dog endnu ikke helt færdigudført til indvielsen i morgen.

Kirkens ny AV-system omfatter også en touch screen-informationstavle i våbenhuset med bl.a. historiske informationer om kirken.

W

thisted-kirke.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden