Kirken flager første gang på søndag

EMNER 26. september 2002 08:00

SÆBY: Sæby kirke har aldrig haft en flagstang før. Før nu. Bruno Hansen er medlem af Sæby sogns menighedsråd, og han undrede sig over, at Sæby kirke ikke var i stand til at flage. Han mener, at en flagstang hører med til en ordentlig kirke, og da menighedsrådet sagde ja til forslaget, blev der indkøbt en flagstang til 6000 - 7000 kroner - med beslag. Men ikke nok med det. En velgører har nemlig sponsoreret flagstangen, og dermed slipper skatteborgerne for at punge ud. I øvrigt vil velgøreren gerne være anonym. Men vi kan i hvert fald afsløre, at flagstangen bliver sat op på lørdag, og minsandten om ikke der første gang bliver flaget på søndag. Her er der nemlig både høstfest og bryllup, og på den måde sikrer man sig også, at Sæby Kirkes nye flagstang ikke skal flage på halv den første gang, den er i brug.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...