Kirken må blive bedre til at udnytte ressourcer

PRIORITERING:I vore dage udtrykkes mange tanker og ideer vedrørende folkekirken. Jeg vil forsøge at bidrage ved at pege på nogle forhold, som vi må tænke igennem. Først lidt om vores ståsted: Vi har traditioner, bygninger, de kirkelige retningers historie som inspirationskilde, en salmeskat, veluddannede kirketjenere, organister og præster; tilsyneladende et solidt grundlag, men en undersøgelse - om den blev foretaget - ville vise, at danskernes viden om kristendommen er begrænset. Nu til mine spørgsmål: Er det en god idé at bruge menighedshuset til et kulturelt arrangement, f.eks. et foredrag om litteratur? Sender man ikke et signal om, at man skal have en vis kulturel status, hvis man vil være med her, og menighedshuset ligger lige ved siden af kirken! Nu vil nogen måske spørge, om præsten slet ikke må deltage i kulturelle tiltag i lokalsamfundet. Naturligvis, men ikke på kirkens grund okke for menighedsrådets midler. Der er jo nemlig også et prosaisk forhold, som ikke må overses. Foredragsholderens honorar betales af kirkeskatten, og den er vi jo alle med til at betale. Når vi nu er ved det med penge: Det er almindeligt, at menighedsrådet arrangerer en udflugt for menigheden hver sommer, og der ydes nok mange steder et betydeligt tilskud fra kirkens kasse. Igen må kirkeskatten holde for, og enhver ved, at det er kun en brøkdel af menigheden, der deltager. Jeg ved godt, at beløbene udgør en ringe del af kirkens budget, men lidt har også ret, og det er nu principielt forkert at bruge menighedens midler på en lille udsøgt gruppe. Man taler af og til om, at kirken skal være mere synlig i dagligdagen. Der er noget at tænke over. For det første må kirken være mere synlig i social sammenhæng. Der skal være flere herberger, flere kaffestuer, i det hele taget flere tilflugtssteder for mennesker i nød. Kirken skulle også træde frem på andre måder. Min kone og jeg holder meget af at se på kalkmalerier, så vi har besøgt mange kirker. Gang på gang oplever vi, at malerierne og de andre kunstværker man finder i kirkerne, gør et stort indtryk, og en gang imellem kan man godt få den tanke: Skulle det bestemte værk ikke stå ved en travl gade, hvor rigtig mange kunne få glæde af det? Disse ideer kan bringe os i uføre, hvis de benyttes som grundlag for agitation, men sådan må det ikke være. Hvis vi skal på gaden, må det være med det stilfærdige gedigne tilbud. Angående selve gudstjenesten er der to spørgsmål, som man burde tage op. Det ene handler om prædikenen. Vi skal ikke overdrive dens betydning, men de allerfleste ved nok med sig selv, at der er prædikener, som har betydet særlig meget netop for dem, og så er der til gengæld prædikener, som er glemt, så snart der er sagt amen. I skolen har man afskaffet enelæreren. Ingen venter mere, at én lærer skal tage sig af alle fagene, men i kirken er det mange steder én og samme person, der må passe de forskellige gøremål. Kunne man ikke fordele arbejdet mellem præsterne, så nogle tog mange prædikener og andre mange samtaler? En anden kæphest går ud på, at man skal planlægge sådan, at kirkerne bliver fyldt bedre op. Der ville på den måde blive færre gudstjenester, men jeg tror ikke, præsterne ville få svært ved at finde andre opgaver. Der er to grunde til at skære ned. For det første synes jeg, man sløser med ressourcerne, når man holder gudstjenester for nogle få personer, og for det andet mangler der altså noget væsentligt, når vi kun er få. Man har hidtil brugt den defensive taktik, der går ud på, at man skærer ned, når der har været et vist antal gudstjenester med ganske få eller ingen kirkegængere. Prøv f.eks. at tænke på, hvilke indtryk konfirmander kan have fået og stadig får. Endelig vil jeg nævne, at der må gøres noget særligt for at udbrede kendskabet til salmerne, og det er ikke nok at holde en enkelt salmeaften i menighedshuset. Forsangerne må ud i foreningerne. Der må være billige cd'er, og internettet kan også bruges. Hvis vi ældre blader i salmebogen, kan vi hurtigt finde nogle linier, som vi er særlig glade for. Hvordan havde mon vores kristendomsforståelse været, hvis vi ikke havde sådan et lager af udtryk og billeder? Dette indlæg er tænkt som et oplæg til drøftelse. Tiden vil vise, om det opfylder sit formål.