Brønderslev

Kirken rykker i parken

Friluftsgudstjeneste i rododendronparken

Thomas Uth - rykker fra de vante omgivelser til rododendronparken. Arkivfoto

Thomas Uth - rykker fra de vante omgivelser til rododendronparken. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Søndag 2. juni rykker Brønderslev Kirke uden døre. Der afholdes friluftsgudstjeneste ved Den Runde Pavillon i Rododendronparken med efterfølgende kaffe og kage.

Afvikling af friluftsgudstjenester har før været en fast del af kirkeåret i Brønderslev, og efter et par års pause glæder det sognepræst Thomas Uth, at konceptet er tilbage:

- Vi har jo en fantastisk park her i Brønderslev, og nu hvor den danske sommer langt om længe er ved at arte sig nogenlunde, så er det da bare med at rykke ud, fortæller sognepræst Thomas Uth.

Hvis den danske sommer alligevel ikke arter sig på dagen, forsikrer Thomas Uth, at det ikke skal hindre folk i at få en god og anderledes gudstjeneste:

- Hvis det utænkelige skulle ske, at vi får regn, jamen så har vi Den Runde Pavillon til rådighed, og kan stille op derinde i stedet for. Men er jo meget hypotetisk, selvfølgelig får vi da sol!”

Under gudstjenesten i parken vil der selvsagt ikke være orgelakkompagnement, og der er heller ikke planer om at stille det helt store band op.

18-årige Kristian Nedergaard Poulsen er det yngste medlem af menighedsrådet, og han kan ellers godt lide en god gang rock, men han tænker, at et større band måske ville skræmme de ikke helt så unge kirkegængere væk.

- Vi regner med at holde det sådan rimelig low key rent musikalsk. En pige fra menigheden vil synge for, en organist vil spille klaver og derudover lægger vi nok også et instrument eller to yderligere på. Men det skal helst holdes på et fornuftigt plan, så det bliver til en hyggelig gudstjeneste, hvor der er plads til alle aldersgrupper. Jeg tror det bliver en super fed dag i parken, jeg glæder mig rigtigt meget, siger han.

For en gangs skyld kommer bygningen på Bredgade 102 ikke til at danne ramme for Brønderslev Kirkes festligheder. På søndag rykker kirken i parken!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst