Lokalpolitik

Kirken skal også spare

Det er ikke kirkens kerneydelser, der koster dyrt, siger sognepræst og tidligere kommunalpolitiker

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Denne graf viser at driftsstigningerne er langt størst på kirkefunktionærerne, mens præsteudgifterne holdes forholdsvis i ro

Kan kirken holde til at hæve sine driftsudgifter langt mere end kommunerne kan? Spørgsmålet er blevet aktualiseret, fordi kommunerne i forbindelse med sin budgetlægning er blevet presset ind i meget snævre rammer af finansministeren, som endog erklærede sig klar til at afklapse de formastelige, der hævede skatten med mere end de måtte. Vi ved nu, at afklapsningen ikke bliver til noget, fordi kommunerne under et viste tilbageholdenhed. For nogle år siden havde Laurids Korsgaard den kommunale virkelighed helt inde på livet. Som medlem af Frederikshavn Byråd måtte han lægge ryg til besparelser og hele tiden vægte dem, så de kommunale kerneydelser kom under mindst pres. Ligeså har Laurids Korsgaard været med til at holde hus med pengene i Frederikshavn Sogn. Han er sognepræst og medlem af menighedsrådet og har her sammen med rådet ført en tilbageholdende linje på den kirkelige ligning. Og det er der selvfølgelig en god grund til. - Jeg mener grundlæggende ikke, at kirken kan holde til at præsentere udgiftsstigninger, der er større end det omgivende samfund. Hvis der er ubalance, så vil det skabe modtryk og jeg fornemmer også, at regeringen snart kommer med et udspil, der vil lægge et loft over kirkens økonomi og hvor man samtidigt for skabt bedre gennemskuelighed i den måde, udgifterne finansieres, siger Laurids Korsgaard. læs hele historien i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidendes frederikshavnudgave tirsdag.