Kirken vil måske hjælpe Fristedet

EMNER 17. januar 2003 01:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Menighedsråd vil måske komme Kirkens Korshærs Fristed i Brønderslev til undsætning. Fristedet er kommet i knibe, fordi der skæres i tilskuddet til stedet. På Brønderslev Menighedsråds januar-møde rejste Ole Stevns problemet. - Jeg har læst i NORDJYSKE Stiftstidende, at der er problemer, konstaterede Ole Stevns. Han foreslog selv spørgsmålet sat på dagsordenen på menighedsrådets februar-møde. - Vi kan så snakke om, hvorvidt vi kan hjælpe med penge, eller om der er personer, der kan yde en hjælpende hånd i Fristedet. Der er jo også problemer med arbejdskraft, sagde han. Formand for menighedsrådet, Else Hansen, lovede at sætte spørgsmålet på dagsordenen for februar-mødet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...