Kirkesanger stopper efter 35 år
Ole Stevns afløses af Anette Bo Nielsen

Galleri - Tryk og se alle billederne.
AABYBRO:Kirkesanger Ole Stevns har kørt det, der svarer til fire gange rundt om jorden.
Det er kort sagt blevet til rigtigt mange kilometer fra hjemmet i Brønderslev til Aaby Kirke, hvor Ole Stevns har passet sit arbejde som kirkesanger siden 1977.
16. december havde Ole Stevns så sidste arbejdsdag, og der blev taget behørig afsked med en afskedsreception.
Det lå på mange måder i kortene for den læreruddannede Ole Stevns, at han skulle være kirkesanger.
Faderen var præst i Vrensted, og hvor andre børn sang børnesange, ja så fik lille Ole salmer og sange fra Højskolesangbogen ind med modermælken.
I 1965 blev den nyuddannede lærer ansat i Rødby, og det var også her han fik sit første job som kirkesanger.
Da familien flyttede hjem til Vendsyssel i 1974, forsatte han som kirkesanger i Ø. Hjermitslev Kirke.
Et stillingsopslag fra Aaby Kirke fangede interessen i 1977, og det er det hverv, Ole Stevns har passet frem til i år.
- Det har været 35 gode år, understreger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.