Kirkeskatten går lidt ned

Førstebehandling i Sæby Byråd på tirsdag

Kirkepolitik 15. september 2002 08:00

SÆBY: Mens kommuneskatten i Sæby Kommune holdes i ro næste år, tyder alt på, at kirkeskatten vil gå lidt ned - men også kun lidt. Det fremgår af det budgetforslag, Sæby Byråd i sit møde på tirsdag får forelagt ved førstebehandlingen. Kirke-skatteprocenten vil efter forslaget blive nedsat med beskedne 0,06 procent procentpoint til 1,15. Det vil med det ventede indkomstgrundlag samlet betyde udskrivning af knap 19,3 mio. kr. i kirkelige skatter. Den kommunale beskatningsgrundlag foreslås fastsat uændret til 21,1. Med et forventet udskrivningsgrundlag på godt 1,8 milliard kroner vil det betyde, at Sæby Kommunes indbyggere næste år samlet skal betale lige knap 382 mio. kr. i kommuneskat. Også den kommunale grundskyldspromille på 14 foreslås uændret næste år. Det skulle give kommunen samlede grundskyldsindtægter på godt 19 mio. kr., idet de afgiftspligtige grundværdier i kommuenn er vurderet til knap 1,4 milliard kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...