Kirketerps smedje granskes nu

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når arkæologerne - her Brit Vibe Smidt - er færdige med at grave, trækker Mariagerfjord Vand A/S en spildevandsledning under ringvejen.

Den forestående Kirketerp udstykning i det nordlige Hobro har i den grad fået fortidsminderne til at vælte frem af jorden.

Området nær de to Kirketerp gårde har nemlig ikke bare lagt jord til en ødekirke med tilhørende kirkegård og skønsmæssigt 2000 grave og blotlagt spor efter både gårdhuse og en brønd.

I løbet af de 500 år mellem den sene vikingetid og Reformationen i 1536 har beboerne haft en smed boende.

Der har ligget flere bygninger - op mod en en halv snes gårde - og sporene efter smedjen er ganske tydelige.

- I overfladen ses sorte lag fra en del af en smedje, som har befundet sig i landsbyen lige uden for kirkegården.

- Det sorte lag, som ligger i rigelige mængder på stedet, stammer fra slagge, jern, trækul og dele fra en støbeform, fortæller museumsinspektør Lars Egholm Nielsen fra Nordjyllands Historiske Museum.

- Et sted i nærheden har man så udvundet jernmalm.

Den jernmalm har man brændt, hvorved der fremkommer løbeslagge, som man kan smede videre på og lave jern af, uddyber Lars Egholm Nielsen.

Også en esse har i sagens natur befundet sig i smedjen og meget tæt på - ved områdets grusgrav - har stået et halvtag, der hører med til smedjen.

Arkæologerne udgraver smedjen og tager en masse prøver fra jorden, som sendes til analyse.

Blandt andet prøver af smedeskel - bittesmå stykker jern, som preller af hver gang man hamrer på ambolten.

- Ved at finde koncentrationer af smedeskel kan man nogenlunde regne ud, hvor ambolten har stået. Dertil kan man udforske de mange typer slagge og analysere sig frem til, hvad det er for en type jernmalm og formentlig få slået fast, om jernmalmen stammer fra nærområdet, eller om man brugte importeret jern, forklarer Lars Egholm Nielsen.

- Smedjen kan vi her og nu tidsfæste så meget, at vi kan sige, at den har fungeret samtidig med, at kirkegården har været i brug.

- Det ved vi allerede nu, fordi vi i gravfyldet i nogle af gravene har fundet slagge, som altså har ligget på overfladen, dengang man brugte kirkegården - eller måske endda endnu før, tilføjer han.

De 2000 grave fordeler sig som nævnt over en 500 årig periode.

Forsigtigt antager museumsinspektøren, at der har befundet sig op mod 10 gårde i landsbyen - som oftest med flere generationer under samme tag.

- Så der har måske boet cirka 100 mennesker i landsbyen, men det er et rent gæt, understreger Lars Egholm Nielsen.

De to gårde er hen over årene gradvist blevet til de to gårde, der den dag i dag udgør Kirketerp Gårdene.

Hvad smedjen angår, har den måske også haft forbindelse til kirkebyggeriet, der har fået støbt en klokke og lavet jernnagler.

- Vi har fundet råmaterialer til jernbarrer, som vidner om en form for smedjeaktivitet. Måske har smeden lavet vogndele, økser, hamre eller søm til hestesko.

Alt sammen noget, vi håber at blive klogere på ved udgravningen, uddyber Lars Egholm Nielsen, der regner med at forlade området ved udgangen af november.

Det grumme vejrlig på det seneste har forsinket arkæologerne, som dog stadig har et pænt forspring på nogle hundrede meter til de gravemaskiner, der arbejder med at lægge en spildevandsledning.

Den løber fra pumpestationen ud for Tobberup på Aalborgvej ned til Gyvelvej på den anden side af Nordre Ringvej. Så langt håber Mariagerfjord Vand A/S at nå til nytår.

Spildevandsledningen skal ikke bare forsyne Kirketerp udstykningen, men tillige hele Hørby Skoleby området.

- Vi etablerer en pumpestation ved Gyvelvej.

- Frem for at føre spildevandet fra hele Hørbyområdet gennem midtbyen skal det fremover pumpes under ringvejen og direkte op til pumpestationen på Aalborgvej - og og videre til centralrenseanlægget i Hadsund, oplyser direktør Søren Erikstrup, Mariagerfjord Vand A/S.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.