Kirstens mand tror, hun er død

Kirsten Bay Andersens mand er overbevist om, at hans 52-årig kone har været udsat for en forbrydelse.

Kirsten Bay Andersens mand siger til JydskeVestkysten, at han aldrig har troet på, at det er en ulykke. - Det er en forbrydelse. Det er der en anden, der har været medvirkende til. Jeg havde jo en aftale med hende og hun dukkede ikke op. Hun ville tage den lige vej, så hun må have indvilliget i at følges med en anden person, siger han til JydskeVestkysten. Han er ved at vænne sig til tanken om, at han ikke får hende at se i live igen. - Jeg er måske nok ved at komme til den konklusion, at jeg kan se, hvor det ender henne. De første dage var de værste. Men man håber til det sidste. Så bare det, at hun bliver fundet, vil være godt, siger han til avisen. Kirstens mand er ikke mistænkt i sagen om hendes forsvinden.