Dronninglund

KIWI lukker nordjysk butik

Discountkæden lukker 11 butikker, men åbner også nye - blandt andet i Nordjylland

Arkivfoto

Arkivfoto

DRONNINGLUND:Discountkæden KIWI lukker sin butik i Dronninglund.

Lukningen af KIWI i Dronninglund sker som led i, at kæden trimmer butiksnettet ved at lukke 11 urentable butikker over hele landet.

- Tiden er løbet fra nogle af vores placeringer og lokaler. Blandt andet fordi by- og butiksudviklingen de pågældende steder har ændret sig meget siden 2008, hvor vi startede op i Danmark. Enkelte nyere butikker, der bliver lukket, må vi desværre karakterisere som fejlplaceringer. Så selv om vores medarbejdere har kæmpet hårdt hele vejen, har vi måttet konkludere, at nogle butikker ligger på urentable placeringer, siger kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, i en pressemeddelelse.

KIWI oplyser, at man sammen med Dagrofa, som ejer KIWI, vil forsøge at genplacere alle berørte medarbejdere i andre KIWI-butikker eller andre af Dagrofas kæder, som tæller MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

De 11 butikker lukker inden udgangen af marts.

Mens nogle butikker lukker, så åbner KIWI også cirka 15 nye butikker i 2016. En af de nye butikker åbner i Frederikshavn inden sommerferien.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.